MENU
§ Forside
§ Klubinfo
§ Om Club di Fiorano
§ Samarbejdspartnere
§ Tour di Fiorano
§ FAQ

 Modelbiler
§ Collectors pride
§ Diamonds
§ Markedspladsen (38)

 Tifosi
§ Links (226)
§ Tifosi corner

 Login
 Bruger :
 
 Password :
 
   
» Glemt password?
 Tour di Fiorano
''Imola 2003 - Madsen & Ko'' :  April 2003




Tour di Fiorano

Her kan du læse om og se billeder fra ture og arrangementer, Club di Fiorano har arrangeret eller været en del af.



Racing Cars - The Art Dimension   (Oktober-December 2006)

Omkring årsskiftet 2005/06 stod der at læse i avisen, at direktøren for ARoS, Århus Kunstmuseum, havde en drøm om at stable en for et kunstmuseum noget usædvanlig udstilling på benene. Udstillingen skulle bestå af rigtige Formel 1 og Le Mans racerbiler, betragtet som kunstobjekter.

For Club di Fiorano kunne det være en super mulighed for også at "komme på museum", og der blev skabt kontakt til museet, der takkede ja til vort tilbud om at deltage med et antal modelbiler som supplement til de rigtige biler.

Udstillingen blev officielt åbnet den 12. oktober 2006 af så fornemme folk som racerkøreren Thorkild Thyrring og udstillingens protektor, HKH Prins Joachim.

Club di Fiorano var indbudt sammen med mindst lige så fine gæster som racerlegenden Sir Stirling Moss og ejeren af 16 af de 20 1:1-racere, Tom Whitcroft, Donington Grand Prix Collection i England.



Læs her, hvad ARoS selv skriver om udstillingen:

ARoS Århus Kunstmuseum betræder helt nye veje og føjer nyt til listen over usædvanlige publikumsoplevelser med udstillingen RACING CARS – The Art Dimension, der med åbning 13. oktober er kunstmuseets helt store efterårssatsning. Udstillingen er intet mindre end en verdenspremiere på et unikt møde mellem kunsten og fuldblodsracerbiler, når ARoS præsenterer Formel 1- og Le Mans-racerbiler i en stort anlagt, kunstnerisk totalinstallation skabt af en af Danmarks væsentligste installationskunstnere, Ingvar Cronhammar. Det betyder, at der venter museets gæster en usædvanlig totaloplevelse i udstillingen, der breder sig over i alt 1400 kvadratmeter i museets særudstillingsgalleri og særudstillingsfoyer.

I en grænseoverskridende iscenesættelse ledes gæsterne ind i et unikt univers. Væggene er malet sorte, galleriets søjler er omdannet til røde, metalliske stempler, og lyskilderne er formet som gigantiske stempelringe.
Racerbilerne bliver præsenteret på stålpodier i en installation af lys og levende billeder – samt af lyd, for de mange visuelle indtryk underbygges nemlig af et lydbillede, som lægger en ekstra dimension til oplevelsen i udstillingen. Lydbilledet er komponeret specielt til udstillingen af komponisten og eksperimentalmusikeren Martin Hall.

RACING CARS – The Art Dimension lægger vægt på at give publikum en oplevelse af den dynamik og styrke, som ligger i bilernes formsprog. Ved ikke kun at betragte racerbilerne som funktionelle, men også som ren form – som skulptur på hjul - forener udstillingen to vidt forskellige verdener: Den ultimative motorsports og kunstens.

Club di Fioranos modeller er placeret på museets 3. sal sammen med Legos 1:1 Formel 1-udgave.

Vi skal beklage den indimellem lidt ringe billedkvalitet, da lysforholdene i udstillingslokalerne gør det vanskeligt med vore helt almindelige kameraer at få superflotte billeder i søgeren.


























» Tilbage til Tour-oversigten «




Vi anbefaler ...










Skriv til Webmaster       Gør ClubDiFiorano.dk til din startside       Tilføj siden til dine favoritter       Udskriv denne side

This website has no affiliation with Ferrari S.p.A, Scuderia Ferrari Marlboro and/or Ferrari Idea S.A. whatsoever.
All copyrights, trademarks and logos belong to their respective owners



© Webmaster Club di Fiorano 2005-2022
Test